Vi vil med denne lille vejledning forsøge at inspirere til konstruktive tanker og overvejelser hos de undervisere, der indimellem snart vil komme til at forlade det konkrete kateder for at stå midt i cyberspace og undervise som en naturlig del af den daglige arbejdsdag. Denne nye pædagogiske og metodiske virkelighed vil manifestere sig i folkeskolen, på tekniske skoler og handelsskoler, handelshøjskoler, ingeniørhøjskoler, universiteter og... nettet kender ingen grænser.

Derfor vil de første undervisningserfaringer med det nye medie vise sig at være stort set sammenfaldende uanset uddannelsessystem. Først når de primære begyndervanskeligheder - hovedsageligt af praktisk karakter - er ryddet af vejen, vil de specifikke pædagogiske problemstillinger vise sig. Alligevel vil vi rette søgelyset mod de tekniske skoler på dette tidlige tidspunkt.

Hvad vi ikke vil ...
Vi vil ikke definere, hvad Internet er. Det er gjort ganske udmærket adskillige steder. Vi vil heller ikke snakke om teknik, forskelligt software eller diskutere diverse browsere, eller hvordan man programmerer i html. Lad eksperterne og de systemansvarlige tage sig af den side af sagen.

Brugerne i centrum
Denne vejledning henvender sig til dig, der på ét eller andet tidspunkt skal anvende Internet som et pædagogisk redskab. Til undervisere, der måske har ingen eller meget lidt erfaring med Internet. Og til dig, der mangler erfaring, men har mod på at prøve.

Internet er en kulturteknik
Ligesom den generelle brug af computere som redskab i undervisningen vil brugen af Internet blive en kulturteknik på lige fod med at kunne læse, regne og skrive. Og ligesom vi har lært at anvende teknologier som bilen, telefonen og fjernsynet, vil vi også med tiden komme til at betragte Internet som en helt naturlig del af vores hverdag, hvor vi bruger nettet som informationskilde og kommunikationsværktøj.

Net-analfabetisme?
Mange kommunikationsdebattører har slået alarm og advaret om, at Internettet vil skabe en ny kløft i befolkningen. En kløft mellem dem, der har lært den nye kulturteknik og anvender den dagligt, og dem, der ikke har - eller ikke vil have - adgang. Med andre ord: En ny opdeling i A- og B-hold. Og uden bevidst at ville se alt for sort på fremtiden må man nok indrømme, at der er noget om snakken. Lad os tage et eksempel: To elever skal løse den samme opgave. Den ene har ingen Internetadgang og må derfor søge sine oplysninger hos mennesker omkring sig, via telefonen og på det lokale bibliotek - den anden kan via Internet i løbet af en times tid få overblik over - og umiddelbar adgang til - millioner af informationer om emnet. Og kan, hvis eleven behersker kunsten at adskille det væsentlige fra det uvæsentlige, hurtigt finde frem til de helt relevante informationer. Det giver unægteligt et klart forspring.

Underviseren i grænselandet
Da den tekniske skoleverden på generalforsamlingen i september 1996 fastlagde visionen om de tekniske skoler som kompetencecentre for teknologi, innovation og arbejdsmarkedspædagogik, fastslog formanden for Teknisk Skoleforening, John Højlund, at visionen - og den efterfølgende handlingsplan - i høj grad lægger op til, at skolerne skal inddrage informationsteknologi (IT) i deres pædagogik. Hvad der er nok så vigtigt er, at med denne beslutning er lærernes efteruddannelse på dette område for alvor sat på programmet. Og ingen IT - uden Internet. Lige nu står vi altså i et grænseland. Teknologien er til stede - den kan bruges til noget fornuftigt i undervisningen - men underviserne har endnu ikke lært at bruge den.